Tour de Bornholm 2020

Tour de Bornholm rides i perioden 09. til 13. september 2020.

Touren løber over 5 dage. Der er ca. 140 km. Længste etape er ca. 35 km. Vi rider ca. 7 timer den længste dag.

1. etape: Blemmelyng - Dueodde

2. etape: Dueodde - Saltuna

3. etape: Saltuna - Allinge

4. etape: Allinge - Helligpeder

5. etape: Helligpeder - Blemmelyng

For at kunne deltage i Touren på en af stutteriets heste, skal man være en habil rytter. Hermed menes, at man skal kunne hjælpe sin hest i uvejsomt terræn. Desuden skal man kunne klare at "klatre" på klipper og stejle stier samt have en vægtgrænse på max 80 kg, da Touren kræver meget af hestene. Der tages ikke hensyn til højdeskræk o.lign., idet det simpelthen er en del af Touren, at man udfordrer sig selv. De fleste af hestene har prøvet Touren før.

Der ydes ikke forplejning på Touren. Det er dog gerne set, at man samles om aftenen med sine "nye" ryttervenner og evt. ægtefælle til spisning på et af de gæstfrie Bornholmske spisesteder.

Der er følgevogn med på det meste af Touren. På vognen er der mulighed for at have madpakker og drikkelse i køletasker, tørt tøj mv. Vi serverer kaffe/the og lidt godt hertil undervejs.

På 4. etape spises sandwich på Sæne Havn hos Marie, da der ikke er mulighed for følgevogn over Hammerknuden. Man kan naturligvis have sin madpakke med på hesten, såfremt man ikke ønsker at købe mad hos Marie.

Stutteriet er vært ved spisning på stutteriet, ved sidste etapes afslutning.

Der tilbydes ikke overnatning. Såfremt man vælger at overnatte i de byer vi kommer til, kan jeres oppakning tages med i følgevognen.

Man kører fra sit overnatningssted til hestenes overnatningssted i egen bil eller aftaler eventuel samkørsel med de andre deltagere. Det er ikke muligt for os at hente og bringe den enkelte rytter.

På Touren er der ofte mulighed for at bade med hestene.

Pris for deltagelse på Stutteriets heste: 4.100,- kr.

Pris for deltagelse på egen hest (såfremt der er plads): 1.100,- kr. Ryttere på egne heste skal deltage alle dage, da det ellers kan give uro blandt hestene undervejs.

Stutteriets heste har første prioritet, da der er et max deltagerantal.

Praktiske informationer vil i god tid blive skrevet ud til den enkelte deltager.

Vi henviser til vore booking-betingelser - http://www.stutteriliselund.dk/34606265

For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på glisserne@gmail.com eller tlf. 61700791.

Seneste kommentarer

05.09 | 18:49

Hej. Vi er en lille gruppe der godt kunne tænke os en ridetur. Har I tid onsdag eller torsdag?
Mvh sacha larsen

05.09 | 06:30

Hej
Min datter på 11 og jeg mor😊 vil gerne ride en 2 timers tur d.28 el.29. Sep.22. Vi ride. Ugentligt på Islænder i skønne Jammerbugten i Nordjylland..

25.08 | 07:43

Hej Sussie.
Min datter og jeg havde en dejlig tur med dig for 1 mdr siden. Mit spørgsmål er om du har ture fredag d. 30/12 da vi tænker at holde nytår på Bornholm. mvh Lone

07.08 | 07:52

Hej1 vi är intresserade av att rida hos dig. Vi är ett gäng som undrar om boende. Bokar vi det själva eller har ni bostad att erbjuda. Tips om inte var vi kan boka nära. A-M Byström

Del siden